Ned med grundskylden

Pengene ligger bedst i borgernes lommer

Grundskyld er en tidsel, som jeg helst ikke ser gror i min have.

I Rudersdal har vi en grundskyld på 22,93 promille, dette er en relativ lav sats, men da vores grunde er sat relativt højt, betaler vi nogle store summer i grundskyld. Grundskylden rammer alle, også folk i alment byggeri, private ejendomme og lejelejligheder. Grundskylden rammer især pensionister der ikke har de store indtægter, men som stadig skal betale denne urimelige skat, som for et almindeligt hus i kommenen snildt kan andrage 50.000 kr. årligt. Pensionisten kan så se sin opsparing stille og roligt blive ædt op.

Rudersdals kommunes provenu på grundskyld er i 2017 på 701,9 mio. kr. men  vi skal desværre udligne ca. 93 % af beløbet, altså ca. 650 mio. kr. til de andre kommuner. Hver gang vi sænker promillen med 1 promille, skal vi finde ca. 30 mio. kr. Gentofte kommune har landets laveste grundskyldspromille på 16 promille. Gentofte kommune ligner Rudersdal kommune meget på alle parametre såsom indtægter, grundværdier, demografi og stor betaler til udligningen. Derfor er ambitionen en grundskyldspromille på 16 promille på kort sig, og endnu længere ned på lang sigt.

Derfor vil jeg arbejde for:

  • En grundskyld på 16 promille på kort sigt
  • Danmarks laveste grundskyldspromille på lang sigt